Om os

Lingeriet.com er en lille dansk webshop og fysisk butik med tidsbestilling, beliggende i Jægerspris på Sjælland.

 

Alt lingeri er udvalgt med omhu, det skal tale til det feminine hjerte og have en god kvalitet og pris.

 

Min første tanke var kun at have en webshop med lingeri til kvinder uanset alder og størrelse, men efter mange forespørgsler er det nu muligt at besøge butikken som åbnede d. 9.12.2019, se mere HER. Vær opmærksom på at du kan kun besøge butikken med tidsbestilling.

 

Jeg er altid på jagt efter gode priser, som du kan få glæde af, for det er målet for mig at kvaliteten skal være i top, men til rimelige priser. Alle varer bliver tjekket af mig inden de bliver lagt på webshoppen både for kvalitet og udseende og hvis jeg ikke kan stå inde for varen, ja så bliver den ganske enkelt ikke sat til salg. De fleste af varerne har en beskrivelse som er en sammesmeltning af producenten og min egen beskrivelse og hvis der er afvigelser mht. størrelse eller farver vil det altid være nævnt.

 

Det er meget vigtigt for mig at du som kunde føler dig tryg både før, under og efter købet, derfor har du altid gratis returfragt, hvis varen ikke lever op til dine forventninger og du får pengene retur når jeg har modtaget varen, se under Handelsbetingelser eller Returnering for mere info. Betaling foregår gennem en professionel udbyder og som ekstra sikkerhed kan du se den lille "hængelås" oppe i browseren som er din garanti for at færdes sikkert på hjemmesiden.

 

Fremtidsplanerne for Lingeriet.com vil være et endnu større udvalg af bh´er og trusser, amme-bh´er, sports-bh´er og graviditets-nattøj.

 

Hvis du andre forslag, input eller spørgsmål må du meget gerne sende mig en mail på info@lingeriet.com, eller send en besked på Facebook, da jeg ønsker at udvikle webshoppen efter hvad du ønsker eller mangler.

 

Kærlig hilsen Jeannette

Lingeriet.com