Trusser

Trusse guide

Du har sikkert mange forskellige trusser i din lingeri skuffe alt afhængig af dit humør og måske også hvad skal du bruge dem til.

 

Der kan være trusser til sport som skal sidde uden at gnave og være hel glatte eller trusser der skal være høje som samler det hele lidt og ikke giver en skæring midt på maven. Der kan også være de sexede trusser og måske et par g-streng.

 

Det vigtigste for at du føler dig godt tilpas er at størrelsen er korrekt.

Tag et målebånd og mål omkredsen af hoften, dvs. det sted på hoften og ballerne, hvor målet er størst, se foto

 

Dette mål kan du også bruge, når du skal finde din rigtige størrelse til bl.a hofteholder, strømpebukser og chemiser og natkjoler.

 

 

Hvilken type trusse skal jeg vælge ?

G streng:

En G-streng eller en G streng trusse, synes meget mindre end en almindelig trusse, da ballerne er hel synlige. Den kendetegnes ved at den ligner andre trusser på forsiden men samles bagpå så den ligger mellem ballerne og derved heller ikke ses under stramme bukser eller tætsiddende tøj. Nogle af dem er meget enkle som en tynd snor og andre med lidt mere stof, men fælles for dem er nok, at de fleste vil synes er de mest sexede.

 

Hel Trusser:

Hel almindelig trusser, som har en medium højde, som enten kan slutte på hoften eller mellem hoften og taljen. De fleste kender den og dækker ballerne helt.

 

Shape up trusser:

Den har den egenskab at den strammer ind enten på maven, taljen eller på ballerne. Vil føles mere stram end en almindelig trusse og bruges ofte hvis festtøjet skal på. Vær opmærksom på at den SKAL stramme, så hvis du er uvant med denne type, så vælg et nummer større.

 

Bomuldstrusser:

Trusser i bomuld er altid dejlige at have på, er gode til opsuge og afgive fugtighed og for dig der ikke tåler kunststoffer. De er også rigtige gode i varme somre. Vær opmærksom på at få den rigtige størrelse og bruge måleskemaet, da de er mindre elastiske pga. det høje indhold af bomuld og brug aldrig tørretumbleren.

 

Brasilianske trusser:

Denne har udseende som et par almindelige trusser foran, men slutter bagpå midt på ballerne, hvorved den synes mindre end størrelsen.

 

Høje trusser:

Højtaljede trusser er for dig, der gerne vil have at de går næsten op eller hel op til taljen. Er gode hvis du ikke ønsker at blive skåret på midten af maven eller ønsker at dække operationsar eller fødselsstriber.

 

Trusser med ben:

De fås både med korte eller lange ben og kan bruges, hvis du vil have det lidt varmere om vinteren eller du vil mindske irritation på indersiden af lårerne eller du kan bruge dem under en kjole.

 

Sømløse trusser:

Det er trusser uden syninger og der er selvfølgelige syninger, men de er blot syet meget flade. De er af et sådan materiale, der gør at de er meget lidt synlig og meget elastisk, så den former sig efter din figur. De er ensfarvede og uden blonder og bruges til tøj som er tætsiddende og hvor den skal være meget lidt synlig.

 

 

 

Gode tips om trusser

🌺Ofte har man flere trusser end bh´er og det kan sagtens se smart ud at bruge en trusse hvor blot en af farverne matcher bh´ens farver.

 

🌺Da du sandsynligvis skifter trusser oftere end bh, så køb altid 2 par trusser til hver bh, så har du et helt sæt et par dage.

 

🌺Hvis du ikke er venner med syntetiske trusser, kan du vælge dem i bomuld, som er både smarte og åndbare.

 

🌺Hvis der er mange blonder på trussen, så læg dem i en vaskepose og følg vaskeanvisningen på trussen.